Fællesskab og kommunikation

Teknologi, der kan bringe mennesker sammen

Uanset om vi raske eller syge, har vi brug for at kunne være i kontakt med hinanden. Stephen Hawking er et levende eksempel på, hvad det betyder at kunne kommunikere og være en del af at fællesskab, på trods af at han ikke kan tale og bevæge sig.

​Du vil på DokkX kunne se og prøve et øjenstyringssystem ligesom det, han anvender, og du vil kunne se, hvordan computeren kan styres med tungen. Her vil også være en robot, der hjælper med at holde kontakt på tværs af store afstande og sikre børns deltagelse i skolens fællesskab, hvis de er langtidssygemeldte el. lign.

Herudover vil du blive præsenteret for en lang række teknologier, apps og redskaber, som alle vil kunne understøtte muligheden for fællesskab og kommunikation, og som kan modvirke ensomhed.