Om DokkX

Centrum for velfærds- og frihedsteknologi

DokkX er et nytænkende udviklingscenter for velfærdsteknologi og digitale løsninger. Gennem præsentationer og demonstrationer af forskellige teknologiske redskaber og hjælpemidler, skal DokkX fremme nysgerrigheden og kendskabet til teknologierne.

Ved at føle, røre og lege med teknologierne skal borgere i alle aldre få bedre kompetencer til at bruge frihedsteknologier i hverdagen. Stedet skal arbejde for at afmystificere velfærdsteknologi og med et  belyse, hvordan teknologi som hjælpemiddel er en del af mange menneskers hverdag, og derfor ikke kun henvender sig til en ældre borgergruppe.

Video om DOKK1 og DokkX. Produceret til Arendalskonferencen 2016. Indslaget om DokkX starter ved 0:56 og varer 1:24.
Innovativt udviklingsmiljø

DokkX skal samtidig danne rammerne for et innovativt udviklingsmiljø, hvor der skabes en unik mulighed for samarbejde mellem: erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner, Aarhus Kommune og borgerne. Ved at samle forskellige grupper og personer med forskellige fagligheder kan et innovativt miljø for brugerfeedback og produktudvikling opstå.

DokkX er en strategisk satsning på tværs af de fem magistratsafdelinger og tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes vision om at være førende indenfor anvendelse af velfærdsteknologi.

Læs mere om Aarhus Kommunes arbejde med velfærdsteknologi.

Temaer
Sundhed og træning (april til oktober 2016)
Fællesskab og kommunikation (oktober 2016 til januar 2017)
Endnu ikke fastlagt tema februar 2017.

Har du en idé?

Aarhus har mere velfærdsteknologi i støbeskeen – måske har du idéen?